Inact ApS
CVR 26360714
Rued Langgaards Vej 7, 5C
2300 København S
Forleden sad jeg til møde med Indkøbschefen i en stor dansk handelsvirksomhed. Virksomheden omsætter for mere end 1 mia. kr., og få dage forinden havde følgende samtale fundet sted mellem den Administrerende Direktør og Indkøbschefen:
Samtalen er ikke usædvanlig. Tværtimod. Overalt kæmper heroiske Indkøbschefer med at holde deres virksomhed sund, og sikre kerneforretningen. De står på midten af vippen, og balancerer varelager og virksomhedens evne til at levere. Men de står også i spændingsfelt mellem stærke operationelle og kommercielle interesser.
Indkøbschefen og jeg nåede hurtigt frem til at det er enøjet kun at vurdere deres interne Indkøb på varelagerets størrelse, fordi varelageret bør ses i forhold til omsætningen.
Konklusion: Varelagerets omsætningshastighed er et bedre pejlemærke, da det udtrykker forholdet mellem varelager og omsætning.
Omsætningshastigheden fortæller virksomheden hvor – dvs på hvilke varenumre – de har investeret i varelager, og hvor hurtigt investeringen kommer igen.
Omsætningshastigheden handler altså om at træffe eksplicitte valg omkring virksomhedens ønskede servicegrad (leveringsevne), working capital (lagerbinding) og omsætning.
Udfordringen for mange virksomheder er, at de ikke har gennemsigtighed og indblik i data til at træffe de eksplicitte valg, og lagerbeholdning placeres tilfældigt på varenumre som bevæger sig langsomt – dermed falder omsætningshastighed.
Med en klassisk dobbelt ABC-analyse bliver det tydeligt på hvilke varer, virksomheden bør investere i et stort varelager, og hvor virksomheden skal investere i et lille varelager, for at opnå den optimale omsætningshastighed på hele varelageret.
I en ABC-kategorisering deles produkter op i tre kategorier alt efter, hvor godt de performer. Produkterne deles op efter 80/15/5 fordelingen. Kigger man på omsætning betyder det, at:
ABC-kategoriseringen giver dig et sprog, der sagligt og matematisk gør dig i stand til at tale om hvilke varer, der er vigtigere end andre.
Når en vare har fået mærkaten ”A”, kan det pludselig forsvares, at der bruges mere tid på denne i forhold til en C-vare. Dvs. kender både du og dine kollegaer betydningen af A, B og C, bliver det lettere at prioritere i hverdagen og sætte regler op, der sikrer, at alle arbejder med det, der skaber mest værdi.
En enkelt ABC-kategorisering giver dig et øjebliksbillede baseret på en enkel parameter, f.eks. omsætning.
Dog er det sjældent nok at vurdere en vare på en enkel parameter. To varer kan f.eks. sagtens omsætte for det samme, men have vidt forskellig adfærd.
For at få et bedre overblik bør du vurdere en vare på mindst 2 parametre: Pluk og omsætning. Dette gøres ved at lave to enkelte ABC-kategoriseringer og kombinere dem, så du får en dobbelt ABC-kategorisering.
Dine AA varer udgør mindre end 8% af din vareportefølje, men står for 50% af din omsætning (og nogen gange mere!)