Lagerstyring

Hvad handler lagerstyring om i praksis?

I praksis omfatter lagerstyring blandt andet følgende aktiviteter og beslutninger:

• Genbestilling: hvornår der skal bestilles hjem, og hvor meget

• Lagerføring: hvilke varer der overhovedet skal ligge på lager, og hvilke der kan være skaffevarer

• Lagerregistrering: at registrere varebevægelser og holde lagerbeholdningen opdateret, så systemets tal stemmer med det faktiske lager.
  

• Servicegrad: hvilket serviceniveau der skal gælde for forskellige varer eller varegrupper

• Sikkerhedslager: hvor meget ekstra lager der skal holdes for at håndtere usikkerhed i efterspørgsel og leveringstid

Lagerpolitikkerne danner grundlaget for den daglige lagerstyring. Når varer sælges eller forbruges, ændrer lagerbeholdningen sig, og nye indkøb skal planlægges ud fra blandt andet efterspørgsel, leveringstider og de fastlagte lagergrænser. Samtidig skal lagerbeholdningen løbende overvåges, så virksomheden kan reagere på ændringer og undgå både mangelvarer og unødigt store lagre.

Hvad er forskellen på lagerstyring og lageroptimering?

Lagerstyring og lageroptimering hænger tæt sammen, men er ikke helt det samme.

Lagerstyring er den overordnede disciplin, der handler om at planlægge, overvåge og styre lagerbeholdningen. 

Lageroptimering er en del af lagerstyringen. Her arbejder du systematisk med at forbedre balancen mellem varetilgængelighed, kapitalbinding og omkostninger ved at analysere blandt andet efterspørgsel, leveringstider og lagerbeholdninger.

Kort fortalt: Lagerstyring handler om at styre lageret. Lageroptimering handler om at forbedre måden, det bliver styret på.

Hvad er de typiske fejl i lagerstyring?

En klassisk fejl er ikke at have tilstrækkeligt overblik over lagerbeholdningen. Hvis lagerdata ikke er opdaterede, kan virksomheden komme til at genbestille varer, der allerede er på lager, eller opdage mangler for sent. Det kan føre til både unødigt store lagre og restordrer.

En anden fejl er at styre alle varer ens. Høj servicegrad på hele sortimentet lyder flot over for kunderne. Det bliver dyrt hurtigt. Varer med uforudsigelig efterspørgsel kan kræve forholdsmæssigt større sikkerhedslagre for at opnå samme servicegrad som varer med stabil efterspørgsel. Derfor bør lagerpolitikkerne tilpasses de enkelte varers betydning og efterspørgsel frem for at behandle hele sortimentet ens.

En tredje fejl er ikke at justere lagerpolitikkerne, når forudsætningerne ændrer sig. Genbestillingspunkter og sikkerhedslagre, der fungerede sidste år, er ikke nødvendigvis passende i dag. Ændringer i efterspørgsel og leveringstider kræver løbende opfølgning, så virksomheden hverken opbygger unødigt lager eller risikerer at løbe tør.

Hvordan forbedrer du din lagerstyring?

Start med at skabe overblik over lagerbeholdningen, efterspørgslen og leveringstiderne. Det giver et grundlag for at vurdere, hvilke varer der skal være tilgængelige, hvornår der skal genbestilles, og hvor meget lager der er behov for.

Stil dig selv nogle klare spørgsmål: Hvilke varer løber ofte tør? Hvilke bliver liggende på lageret længere end forventet? Hvor er leveringstiderne ustabile? Og stemmer de nuværende lagerbeholdninger overens med den faktiske efterspørgsel?

Brug svarene til at fastlægge og justere lagerpolitikker for forskellige varer, eksempelvis genbestillingspunkter, sikkerhedslagre og serviceniveauer. På den måde bliver lagerstyringen tilpasset varernes betydning, efterspørgsel og leveringstider frem for at behandle hele sortimentet ens.

Følg løbende op på udviklingen i lagerbeholdninger, varetilgængelighed og genbestillinger. Det gør det lettere at opdage afvigelser og reagere, før de fører til mangelvarer eller unødigt store lagre.

Tilbage til ordbogen