Just-in-time: Fordele, ulemper og hvornår JIT giver mening

Lageret er for stort, og nogen foreslår just-in-time.

Færre varer på hylden, mindre kapital bundet og leverancer, der kommer, når du skal bruge dem.

Det lyder rigtigt.

Men fordelene og ulemperne ved just-in-time afhænger i høj grad af, hvilke varer og leverandører du taler om.

På den ene vare frigiver JIT kapital.
På den næste stopper det produktionen.

Her får du fordelene og ulemperne uden omsvøb, et regnestykke, der viser, hvornår JIT faktisk betaler sig, og tre spørgsmål, du kan stille til hver varegruppe, før du kaster dig ud i det.

Hvad er just-in-time?

Just-in-time (JIT) betyder, at du køber, producerer eller modtager varer så tæt på behovet som muligt. Det kan for eksempel betyde, at du får mindre leverancer oftere i stedet for én stor levering om måneden.

Princippet kommer fra Toyotas produktionssystem og er en af grundstenene i lean-lagerstyring, hvor lager bliver set som spild, der dækker over problemer i flowet.

JIT behøver ikke være alt eller intet. Du kan sagtens køre JIT på nogle varegrupper og almindelig lagerstyring på resten.

Hvad er fordelene ved just-in-time?

Den første fordel er den mest oplagte: mindre kapitalbinding. Får du mindre leverancer oftere, falder den mængde varer, du i gennemsnit har liggende mellem to leverancer. Det frigiver arbejdskapital, som kan bruges andre steder i forretningen, og du betaler mindre for plads, forsikring og håndtering.

Den anden er færre varer, der bliver støvet på hylden. Køber du tættere på det faktiske forbrug, er risikoen for ukurans mindre, når en komponent skifter version, eller kunderne holder op med at efterspørge en variant. Det gælder især elektronik, emballage med tryk og produkter med kort levetid.

Den tredje fordel er mindre synlig: Problemerne kommer frem. Et stort lager kan skjule en leverandør, der altid er tre dage forsinket, eller en planlægning, der rammer skævt. Reducerer du lageret, bliver problemerne hurtigere synlige.

Det er ubehageligt, men det er også første skridt til at løse det.

Hvad er ulemperne og risiciene ved just-in-time?

Den største risiko ved just-in-time er, at du bliver sårbar. Med lavt lager har du mindre buffer, når en container sidder fast, en leverandør melder udsolgt, eller en kunde bestiller det dobbelte. 

Du bliver også afhængig af dine leverandører på en ny måde. En ustabil leverandør kan være lettere at håndtere, når du har tre ugers lager liggende. Med JIT bliver konsekvensen af en forsinkelse større: Det kan betyde restordrer eller en stoppet linje.

Derfor skal du kende din leverandørs faktiske OTIF og variationen i leveringstiden.

Og JIT kan koste mere i transport og administration. Flere leverancer betyder ofte flere fragtregninger, flere varemodtagelser og flere fakturaer. Den del er let at overse, når beslutningen tages.

Betaler just-in-time sig? Et regnestykke

Et konstrueret eksempel: Tag en komponent til 150 kr. stykket. Du bruger 400 stk. af den om måneden og får én levering om måneden. Hvis lageret falder jævnt fra 400 til 0 mellem leverancerne, har du i gennemsnit 200 stk. i forbrugslager. Lægger du et sikkerhedslager på 60 stk. oveni, ligger du derfor i gennemsnit med 260 stk. på lager, altså 39.000 kr.

Skifter du til ugentlige leverancer på cirka 92 stk., falder det gennemsnitlige forbrugslager til cirka 46 stk. Med det samme sikkerhedslager på 60 stk. falder det gennemsnitlige lager til 106 stk., eller 15.900 kr. Du frigiver altså 23.100 kr. i arbejdskapital.

Antager vi i eksemplet, at det årligt koster 20 % af lagerværdien at have varerne på lager, svarer den lavere lagerbinding til en besparelse på omkring 4.600 kr. om året.

Men nu får du 52 leverancer i stedet for 12.

Koster hver ekstra levering 600 kr. i fragt og håndtering, stiger den udgift med 24.000 kr. om året.

I det regnestykke koster de hyppigere leverancer altså mere, end du sparer i lageromkostninger.

Regnestykket vender, hvis varen er dyr, fylder meget, eller leverandøren kan levere hyppigt uden ekstra fragt, for eksempel på en fast mælkerute eller fra en lokal leverandør. Pointen er ikke, at JIT ikke virker. Pointen er, at du skal regne på det vare for vare.

Læg også mærke til, at vi i eksemplet har beholdt sikkerhedslageret på 60 stk. før og efter for at isolere effekten af de hyppigere leverancer. I praksis bør sikkerhedslageret vurderes separat ud fra den usikkerhed, der stadig er i efterspørgsel og leveringstid.

Betyder just-in-time, at du ikke skal have sikkerhedslager?

Ikke nødvendigvis. JIT handler om at få varer og materialer så tæt på behovet som muligt og dermed reducere det lager, du ikke har brug for. Hvor langt du kan gå, afhænger af den usikkerhed, der stadig er tilbage.

En vare med forudsigeligt forbrug og meget stabil forsyning kan måske køre med meget lidt eller intet sikkerhedslager. Svinger efterspørgslen eller leveringstiden, kan en buffer stadig være nødvendig.

Det afgørende er derfor ikke bare at fjerne sikkerhedslageret, men at forstå, hvilken usikkerhed det beskytter imod. Fjerner du bufferen uden samtidig at reducere usikkerheden, øger du risikoen for restordrer eller produktionsstop.

Hvornår giver JIT-produktion mening?

JIT-produktion er nemmest at få til at fungere, når flowet er stabilt: Du har relativt korte og pålidelige leveringstider, kan reagere hurtigt på ændringer og ikke er afhængig af store batches eller lange omstillinger. Jo mere usikkerhed der er i efterspørgsel og forsyning, desto sværere bliver det at holde lageret tæt på det faktiske behov.

JIT er sværere at få til at fungere, når produktionen allerede står stille på grund af manglende materialer, eller når en kritisk komponent har lang eller meget svingende leveringstid. Her løser JIT ikke problemet.

Hvis du vil have hele billedet af, hvordan råvarer, styklister og planlægning spiller sammen, kan du se, hvordan Inact arbejder med supply chain-optimering i produktionsvirksomheder.

I handelsvirksomheder ser JIT anderledes ud. Her handler det mere om, hvilke varer der overhovedet skal ligge på lager, og hvilke der kan være skaffevarer, du bestiller hjem, når kunden spørger. Det kræver, at salg ved, hvilken leveringstid de kan love på hvilke varer.

Passer just-in-time til dine varer? Tre spørgsmål

Stil de her tre spørgsmål til hver varegruppe, før du skifter:

1. Hvor forudsigeligt er forbruget? Jo større udsving der er i efterspørgslen, desto sværere er det at lægge lageret tæt på det forventede behov. Noget kan løses med bedre efterspørgselsplanlægning. Andet er reel variation, du skal kunne håndtere.
   
   
2. Hvor stabil er leveringstiden? Se på de faktiske leveringstider over en periode, der er lang nok til at vise, hvor meget de svinger. Jo større udsving, desto mere risikabelt er det at være afhængig af, at næste levering kommer præcis som planlagt. Kan du sammen med leverandøren reducere variationen i leveringstiden, reducerer du også den usikkerhed, du ellers skal beskytte dig imod med lager.
   
   
3. Hvad koster det, hvis varen ikke er der? Mangler en kritisk skrue i montagen, kan hele linjen stå stille. Mangler en vare, som kunden uden problemer kan vente to dage på, er konsekvensen langt mindre.

Jo mere forudsigeligt forbruget er, jo mere stabilt leverandøren leverer, og jo mindre konsekvensen er, hvis varen mangler, desto bedre kandidat er varen til JIT.

Er forbruget svært at forudsige, leveringstiden ustabil eller konsekvensen ved et stockout høj, betyder det ikke nødvendigvis, at du skal beholde den lagermængde, du har i dag. Men du skal forstå risikoen, før du skærer ned.

Se hvilke varer der kan tåle mindre lager

De tre spørgsmål er nemme at stille. Det svære er at svare på dem for tusindvis af varenumre på én gang. I Inact kategoriserer du varerne og får et bedre grundlag for at vurdere, hvordan de enkelte varegrupper skal styres. Så kan du tilpasse serviceniveau, sikkerhedslager og genbestilling pr. kategori i stedet for at køre samme regel på det hele.