Bullwhip-effekten
Bullwhip-effekten, også kaldet piskesmældseffekten, beskriver, hvordan små udsving i slutkundernes efterspørgsel kan føre til stadig større udsving i ordrer og produktion længere oppe i forsyningskæden.
Resultatet er, at virksomheder kan ende med at producere og bestille langt mere eller mindre, end den faktiske efterspørgsel berettiger.
Hvad er bullwhip-effekten?
Bullwhip-effekten opstår, når ændringer i efterspørgslen bliver forstærket, efterhånden som de bevæger sig gennem forsyningskæden. Det skyldes, at virksomheder ikke kun reagerer på, hvad slutkunderne faktisk køber, men også på de ordrer, de modtager fra deres egne kunder.
Forestil dig, at slutkundernes efterspørgsel efter en vare stiger med 5 %. Forhandleren bestiller lidt ekstra for at være på den sikre side. Grossisten ser den større ordre og øger sin egen bestilling yderligere. Producenten reagerer på de stigende ordrer og planlægger endnu en produktion.
På den måde kan en relativt lille ændring i det faktiske salg føre til langt større udsving længere oppe i forsyningskæden.
Hvorfor opstår bullwhip-effekten?
Flere forhold kan forstærke udsvingene i ordrerne:
-
Prognoser baseret på ordrer: Når hvert led bruger kundernes bestillinger som grundlag for sine egne prognoser, kan midlertidige udsving blive tolket som varige ændringer i efterspørgslen.
-
Store og uregelmæssige bestillinger: Når virksomheder bestiller i større partier for at spare transportomkostninger eller opfylde minimumsordrer, kommer ordrerne i udsving, selvom slutkundernes efterspørgsel er forholdsvis stabil.
-
Kampagner og prisændringer: Rabatter kan få kunder til at købe mere end normalt og skabe midlertidige efterspørgselsstigninger, som ikke afspejler det løbende forbrug.
-
Overbestilling ved mangel: Når varer er svære at skaffe, kan kunder bestille ekstra for at sikre sig en større andel af de tilgængelige varer. Det får efterspørgslen til at se større ud, end den reelt er.
Hvad er konsekvenserne af bullwhip-effekten?
Når ordrerne svinger mere end den faktiske efterspørgsel, bliver det sværere at planlægge lager, indkøb og produktion.
Det kan blandt andet føre til:
-
Større lagerbinding: Virksomheder opbygger ekstra lager for at håndtere de udsving, de oplever i ordrerne.
-
Mangelvarer: Store lagre er ingen garanti for, at de rigtige varer er tilgængelige, når kunderne efterspørger dem.
-
Ustabil produktion: Store ændringer i ordreindgangen gør det vanskeligere at planlægge kapacitet, bemanding og produktion.
-
Højere omkostninger: Ekstra lager, hasteordrer og uregelmæssige leverancer kan gøre forsyningskæden dyrere at drive.
Virksomheden risikerer altså at stå med for meget af nogle varer og for lidt af andre, selvom slutkundernes efterspørgsel ikke har ændret sig ret meget.
Hvordan kan du reducere bullwhip-effekten?
En vigtig del af løsningen er at skelne mellem ændringer i den faktiske efterspørgsel og udsving, der opstår i virksomhedernes bestillinger.
Det kan du blandt andet gøre ved at:
-
Skabe bedre indsigt i efterspørgslen: Brug så vidt muligt data om det faktiske salg til slutkunderne frem for udelukkende at basere prognoser på indkomne ordrer.
-
Dele information med leverandører og kunder: Når flere led i forsyningskæden arbejder ud fra det samme billede af efterspørgslen, mindskes risikoen for, at udsving bliver forstærket.
-
Skabe mere stabile bestillingsmønstre: Mindre og hyppigere bestillinger kan reducere de store udsving, som opstår ved bestilling i partier.
-
Undgå at overreagere på kortvarige ændringer: Undersøg, om en stigning i ordrerne skyldes reel efterspørgsel, kampagner eller midlertidig lageropbygning, før du ændrer prognoser og indkøbsplaner.
Målet er ikke at fjerne alle udsving i efterspørgslen, men at undgå, at virksomhederne selv gør dem større.
Vil du forstå bullwhip-effekten i dybden?
I vores blogartikel gennemgår vi, hvordan du kan måle bullwhip-effekten og arbejde med at reducere udsvingene i din forsyningskæde.
Læs mere om bullwhip-effekten i vores blog her.