Restlager
Restlager refererer til varer på lager, der enten er blevet forældede, beskadigede, udløbet, eller som der simpelthen ikke længere er efterspørgsel efter. I Supply Chain Management er restlager en typisk dræner af kapital og profit, da det binder ressourcer, optager lagerplads og ofte kræver omkostningsfuld bortskaffelse.
Hvad er restlager?
Restlager er varer, der har mistet deres salgsværdi eller brugbarhed.
Det adskiller sig fra almindeligt overskudslager ved, at restlager typisk er usælgeligt eller ubrugeligt til dets oprindelige formål.
Det kan omfatte:
-
Forældede produkter: Varer, der er erstattet af nyere modeller eller teknologier (f.eks. ældre elektronik, udgåede modetøj).
-
Udløbne varer: Produkter med begrænset holdbarhed (f.eks. fødevarer, medicin).
-
Beskadigede varer: Varer, der er blevet ødelagt under transport eller opbevaring.
-
Langsomt omsættelige varer: Produkter, der har ligget på lager i lang tid uden salg, og hvor fremtidig efterspørgsel er minimal.
Hvilke konsekvenser har restlager for virksomheden?
Restlager er ikke blot en uhensigtsmæssig ulempe, det er en direkte omkostning for virksomheden.
Konsekvenser ved restlager kan være:
- Bundet kapital: Penge, der er investeret i restlager, kan ikke bruges til andre mere profitskabende aktiviteter.
- Lageromkostninger. Restlager optager plads, kræver håndteret og forsikring, selvom det ikke genererer indtægt.
- Værditab: Værdien af restlageret ender ofte med at skulle nedskrives i regnskabet.
- Bortskaffelsesomkostninger: I mange tilfælde skal restlageret bortskaffes, hvilket medfører yderligere omkostninger.
- Tabt salg: Fokus på restlager kan aflede ressourcer fra at sælge andre mere profitable varer.
Hvorfor ender man med et restlager?
Et restlager er typisk et resultat af ubalance i supply chain, som kan være relateret til:
- Unøjagtig demand planning: Bliver efterspørgsel overvurderet kan det føre til overproduktion eller uhensigtsmæssige indkøb for eksempel for store mængder.
- Ineffektive lagerpolitikker: Det kan være manglen på differentieret styring, for høje sikkerhedslagre eller manglende udfasningsplanlægning.
- Ændringer i produktlivscyklus: Varer der har nået udfasningsfasen, men der er ikke nogen klar strategi for dette.
- Problemer med kvalitet: Hvis varer bliver beskadiget eller ikke lever op til gældende kvalitetsstandarder.
- Markedsændringer: Skift i kundepræferencer, ny teknologi eller øget konkurrence på markedet, der gør produkter forældede.