Kapitalbinding
Kapitalbinding beskriver den del af virksomhedens penge, der er investeret i operationelle aktiver som lager, produktion eller tilgodehavender, og som dermed ikke er tilgængelig til andre investeringer. Høj kapitalbinding i lageret er en direkte trussel mod likviditeten og begrænser fleksibiliteten i supply chain.
Hvad er kapitalbinding?
Kapitalbinding er værdien af de ressourcer, som virksomheden har investeret i varer, materialer eller produkter, der endnu ikke er solgt. Det er et centralt nøgletal i supply chain management, fordi det viser, hvor meget kapital der "sidder fast" i lageret og dermed ikke kan bruges til f.eks. markedsføring, produktudvikling eller udbetaling af udbytte.
Hvad bruger man kapitalbinding til?
Man bruger kapitalbinding til at vurdere økonomisk effektivitet, optimere lagerbeholdning og træffe datadrevne beslutninger om indkøb og produktion.
De primære formål er:
- Forbedring af cash flow: Lavere kapitalbinding betyder bedre cash flow og mulighed for investeringer i andre områder af virksomheden.
- Lageroptimering: Identificere og reducere overskudslager, især for varer med lav omsætningshastighed.
- Måling af omsætningshastighed: Kapitalbinding er en kritisk komponent i beregningen af lageromsætningshastigheden (Inventory Turnover), som er en central KPI for lagerets sundhed.
- Risikostyring: Vurdere risikoen for forældelse, da varer, der binder kapital i lang tid, har større risiko for at blive forældede.
Hvornår kigger man på kapitalbindingen?
Kapitalbinding er et strategisk nøgletal, der anvendes løbende i finansiel rapportering og supply chain-analyser.
Det er særligt relevant ved:
- Budgettering og likviditetsplanlægning: For at sikre, at virksomheden har tilstrækkelig Working Capital.
- Lageroptimering: Når der skal træffes beslutninger om at reducere sikkerhedslagre eller genbestillingspunkter.
- Analyse af produktportefølje: For at identificere produkter, der binder uforholdsmæssigt meget kapital i forhold til deres profitmargin.
- Strategiske indkøbsbeslutninger: Vurdering af, om for eksempel mængderabatter opvejer omkostningerne ved øget kapitalbinding.