Case: Hans Følsgaard

Succesfuld forandring i en stolt 100-årig virksomhed

Bestyrelsen: “Det var bedre, end vi turde håbe på.”

– Interview med Head of Operations hos Hans Følsgaard, Søren Sjøstrøm Hansen

 

 

 

← Tilbage

Highlights

Udfordringen

Hans Følsgaard, en 100-årig tech-virksomhed med stort fokus på ”Net Working Capital”, satte sig for at forbedre sin kapitalbinding, hvoraf et lager på 118 millioner kroner vejede tungt. Fokus på kreditorer og debitorer har været et løbende optimeringstiltag, som allerede har båret frugt. Hans Følsgaard er ejet af AddTech-koncernen, og som medlem skal virksomheden naturligvis stå på mål for hver en krone, der bindes i NWC.

Løsningen

I stedet for at implementere ny software fokuserede Hans Følsgaard på en strategisk forandring af virksomhedskulturen. I tæt samarbejde med Inact brugte Hans Følsgaard platformen Inact Now som metode til at ændre konkret adfærd og skabe bedre samarbejde og gennemsigtighed på tværs af organisationen, blandt andet til lageroptimering.

Resultatet

  • Reduktion af lagerbeholdning fra 118 millioner til 88 millioner kroner ved udgangen af årsregnskabet for 2023-2024
  • Bedre samarbejde på tværs af indkøb og salg samt bedre styring af supply chain
  • Potentiale for yderligere forbedring af bundlinjen med to procentpoint
  • Et paradigmeskift i virksomhedskulturen mod mere lønsom og faktuel beslutningstagning
HF-2-1083x525-1-2048x993

Et praktisk problem, der krævede  strategisk forandring

Koncernen krævede svar og handling

Da vi mødte Hans Følsgaard, kæmpede virksomheden med en primær udfordring: et overvældende lager på 118 millioner kroner. Lagerstørrelsen var et konkurrenceparameter for at kunne levere hurtigt til kunderne, hvor påvirkningen fra coronaepidemien og sourcing- og transportudfordringerne havde sat sine spor.

Og fordi Hans Følsgaard er ejet af en stor kapitalfond, bankede bestyrelsen på døren og udbad sig en forklaring på den høje kapitalbinding samt en plan for at reducere den. 

Det blev tydeligt for Søren, at et quickfix ikke ville løse problemet med lageret, og nu blev opgaven at overbevise bestyrelsen om at investere i en langsigtet indsats:

“Der er andre spilleregler, når man er medlem af en stor koncern. Vi skal løbende kunne forklare og retfærdiggøre hver en pengebinding”
Søren Sjøstrøm Hansen

Head of Operations

Og fordi problemet kaldte på en strategisk forandring i måden at tænke på, søgte Søren ikke bare endnu et stykke software, men en reel sparringspartner og en metode til at drive en længerevarende transformation. Den slags transformation, der handler 20 % om teknik og 80% om mennesker.

Den store frustration
I årene efter corona mærkede Hans Følsgaard, ligesom alle andre globale virksomheder, presset på deres supply chain, og de store skift i markedet krævede, at virksomheden kunne reagere hurtigt.

“Det var utroligt frustrerende ikke at kunne reagere proaktivt,” fortæller Søren Sjøstrøm, Head of Operations hos Hans Følsgaard. “Vi følte os konstant på bagkant.”

Men årsagen til Sørens frustration var ikke kun problemet med kapitalbindingen. Det var et symptom på en dybere udfordring: en virksomhedskultur dybt forankret i gamle traditioner og vante arbejdsgange med solide rødder i den 100 år gamle virksomhed.

“At ændre mindset er som at vende en supertanker – det tager tid, og nogle gange føles det som ét skridt frem og tre tilbage.”
Søren Sjøstrøm Hansen

Head of Operations

Fra software til strategi
Samarbejdet med Inact blev startskuddet til en transformation, der rakte langt ud over software og teknik. “Systemet er sekundært,” understreger Sjøstrøm, der lægger vægt på, at systemer ikke er bedre end de input, de får, og de mennesker, der bruger dem.

“Det handler om processer og mennesker. Inact gav os metoden og værktøjet og blev vores partner i at skabe ægte forandring.”
Søren Sjøstrøm Hansen

Head of Operations

Da Søren tiltrådte stillingen som Head of Operations, droppede han alt om “bare” at gennemtvinge et nyt system som quickfix. 

I stedet talte han om, hvordan man ændrer adfærd hos medarbejderne: “Da jeg kom ind, skiftede vi fokus fra systemteknik til mennesker og adfærd. Det var dét, der gjorde forskellen,” uddyber Søren.

 

Det effektive greb, der giver mening  for medarbejderne

Søren fortæller, at en af de største styrker ved Inact Now er det intuitive og enkle design, der giver øjeblikkeligt mening for medarbejderne og får forandringen til at glide lettere ned. På den måde bliver hverdagen lettere for både medarbejderne og ham selv: “Tusinde tal er ikke sexet,” uddyber Søren. “Men en grøn eller rød pil op eller ned? Dét får folk til at finde mening og handle.”

“Jeg går ikke op i selve teknikken, men at mennesker kan bruge det.”
Søren Sjøstrøm Hansen

Head of Operations

Systemets notifikationer, som giver øjeblikkeligt besked, når noget kræver opmærksomhed, blev hurtigt kendt som “lagerets sladrehanke”. Og medarbejderne fremhæver stadig sladrehankene som noget af det bedste ved Inact Now. Det simple, men effektive greb viste sig at være nøglen til medarbejderne, for som Søren understreger, skal medarbejderne altid forstå meningen med galskaben, hvis du vil lykkes med en forandring - især i en ældre virksomhed.

Et paradigmeskift og en tilfreds bestyrelse

“Det var bedre, end vi turde håbe på,” var bestyrelsens reaktion 12-14 måneder efter opstarten af Hans Følsgaards transformation. Den udtalelse understreger ikke bare de imponerende resultater, men også det paradigmeskifte, organisationen har skabt med Inact som fast partner.

Søren har altid været stålsat i sin tro på at lykkes med forandringen og skabe store resultater på bundlinjen, men ikke alle var lige overbeviste i starten: “De troede ikke på mig, da jeg sagde, at vi kan forbedre bundlinjen med to procentpoint ved at få styr på vores processer og adfærd hen over en periode på 2-3 år.” 

Men den skepsis er ved at blive gjort til skamme. Se bare her: 

HF-1083x525-1-2048x993

 

Mindset og kultur

“Det er ikke bare et operationelt projekt, det er strategi,” forklarer Søren, der understreger, at en kulturændring tager tid og kræver tålmodighed, så det er vigtigt at få ledelsen med fra start:

“Ledelsen skal være fuldt indforstået og engageret. Hos os har ledelsen accepteret, at vi nogle gange går et par skridt tilbage, før vi kan gå frem igen, men alle har været fantastiske medspillere.”
Søren Sjøstrøm Hansen

Head of Operations

Samarbejdet med Inact har gjort komplekse data tilgængelige og forståelige for alle i organisationen. Det har ikke bare forbedret beslutningsprocesserne, men også skabt en kultur af datadrevet ansvarlighed og fokus på lønsomhed. Derfor har det også været nødvendigt at have stort fokus på data og dennes validitet.

Derudover er der selvfølgelig de målbare resultater:

  • Reduktion af lager fra 118 millioner til 88 millioner kroner

  • Øget gennemsigtighed og fælles forståelse på tværs af indkøb og salg – og ikke mindst bedre styring 

  • Potentiale for yderligere forbedring af bundlinjen med to procentpoint gennem optimering af basale processer

Så hvad byder fremtiden på?
Som med ethvert hus skal fundamentet være på plads. Med det grundlæggende fundament på plads ser Hans Følsgaard nu frem mod endnu mere avancerede analyser og optimeringer på tværs af virksomheden. “Vi har kun skrabet overfladen,” siger Søren entusiastisk. ”Vi er først lige begyndt på rejsen.”

Heldigvis anerkender både bestyrelsen og Hans Følsgaards ledelse, at ægte, vedvarende transformation tager tid. Med opbakning fra ledelsen og Inact som partner, er virksomheden klar til fremtiden og arbejdet mod en mere kontrolleret supply chain.

Her er fem ting, du som supply chain-ansvarlig kan lære af Hans Følsgaards transformation:

  1. Teknologi er et værktøj, ikke en løsning i sig selv
  2. Kulturel forandring er nøglen til langvarig succes
  3. Ledelsens engagement er afgørende for transformative projekter
  4. Brugervenlige systemer fremmer engagement hos medarbejderne
  5. Tålmodighed og vedholdenhed er essentielle i større forandringsprocesser


Sørens resultater med Hans Følsgaards viser, at med de rigtige værktøjer, det rette mindset og en dedikeret indsats kan enhver virksomhed blive mere effektiv og lønsom - uanset alder eller tradition.

Om casen

I casen møder du Søren Sjøstrøm Hansen, Head of Operations i Hans Følsgaard, som har globalt ansvar for blandt andet intern salgssupport, lager, indkøb, logistik og stamdata. Virksomheden, der leverer innovative tekniske løsninger og produkter til produktionsindustrien og infrastrukturen, blev grundlagt i 1922 og har altid været synonym med kvalitet, pålidelighed og ordentlighed. 

Som Head of Operations er Sørens vigtigste mission at udvikle virksomhedens processer og præge kulturen samt medarbejderne til løbende at tænke lønsomhed og dermed optimere anvendelsen af ressourcer og omkostninger uden at sætte relationerne over styr. 

Om Hans Følsgaard

Hans Følsgaard er en international tech-virksomhed, der leverer innovative tekniske løsninger og produkter til produktionsindustrien og infrastrukturen - såsom fiberudrulning, vindmølleindustrien, solcelleparker og andre industrier med fokus på den grønne omstilling. Virksomheden blev grundlagt i 1922 og har længe været synonym med kvalitet, pålidelighed og ordentlighed. 

www.folsgaard.com

 

← Tilbage

Har vi vækket din interesse, og er du 
nysgerrig på at vide mere?

Gør som en lang række andre virksomheder, der ønsker at få kontrol over kompleksiteten og skabe en sund vækst.

Udfyld dit telefonnummer – så tager vi en snak om dine udfordringer.

Lasse-CTA-379x276-1-500x500


Lasse Berg
Chief Commercial Officer

lb@inact.io
+45 20670690