Rockwool reducerede i 2020 deres varenumre fra over 100.000 til omkring 39.000 - helt uden at gå på kompromis med servicegrad eller profitabilitet. Nøglen var, at skabe overblik over deres omfattende produktportefølje og hvad den kostede dem i effektivitet, ressourcer og bundlinje.
Usund kompleksitet
Rockwool Group er en af verdens førende leverandører af stenuld, men deres arbejde med complexity management er også relevant for SMV'er. For selvom du ikke selv sidder med 100.000 varenumre, vokser kompleksiteten hurtigt i det skjulte.
En stor del af kompleksiteten hos Rockwool skyldtes deres omfattende sortiment, der inkluderede et væld af kundetilpassede løsninger samt regionale afdelinger, som hver især håndterede deres egne produktsortimenter og den tilhørende lokale lovgivning.
I takt med, at virksomheden voksede og tilføjede nye produktvarianter, kunder og markeder, steg kompleksiteten - og dette skærpede kravene til effektivitet og overblik.
“Hver gang et produkt blev tilføjet, var det fordi, der var en efterspørgsel” udtaler Alexandria Trattner, daværende Supply Chain Specialist ved Rockwool, til DTU, “men i industri generelt er det problematisk, at virksomheder kun har procedurer for at igangsætte nye typer produktion - lignende procedurer for at udfase disse produkter er manglende.”
Rockwool indså, at de havde mistet overblikket og manglede indsigt i deres kunder og produkters rentabilitet. Kompleksiteten skabte friktion i både produktion og planlægning. Mange produkter lignede hinanden, havde lav efterspørgsel eller blev kun solgt til ganske få kunder. På trods af dette brugte organisationen tid og ressourcer på at vedligeholde dem.
Læs også: Guide: Sådan opnår du profitabel vækst
Databaseret prioritering
Derfor satte daværende Supply Chain-direktør Martin Berg, i samarbejde med Alexandria Trattner, sig for at undersøge omfanget af kompleksiteten.
Det første skridt var en klassisk dobbelt ABC-analyse, der hurtigt afslørede at 10 % af varerne skabte 80 % af værdien, mens op mod 60 % af varerne bidrog med under 5 %.
Med de data i hånden traf Rockwool en strategisk beslutning og udfasede mellem 33 % og 50 % af deres produkter. Denne prioritering frigav ressourcer, reducerede kompleksitet i planlægning og produktion og forbedrede overblikket i hele værdikæden.
Det viste sig, at deres prioritering var afgørende for kundetilfredsheden og profitabiliteten.
Find ud af hvor din virksomhed er: Kompleksitet dræber væksten i din forretning
Hvad betyder det for din virksomhed?
Rockwool’s historie fortæller os, at Supply Chain Management er en daglig balancekunst mellem omkostninger, omsætning og profit. Særligt når I vækster, er der et stort behov for indsigt, overblik og prioritering.
Når selv store virksomheder finder disse udfordringer komplekse, er det for SMV'er en betydelig udfordring at forstå den manglende rentabilitet, som usund kompleksitet forårsager.
Den hovedsagelige forskel er, at SMV’er ofte mangler ressourcerne til at kompensere for kompleksiteten - og dermed bliver de hurtigere ramt på både effektivitet og kundetilfredshed. Ofte mangler der også en klar forståelse af, hvilke tiltag der er nødvendige for at løse disse problemer.
Helt centralt bliver det, at i spørger jer selv:
- Er alle kunder lige vigtige?
- Er alle produkter lige vigtige?
- Hvad kan vi love kunden – og hvad kan vi ikke love kunden?
Hvad er så, vi kan lære af Rockwool? Vi kan lære, at en struktureret analyse af porteføljen kan være det første skridt i kampen mod usund kompleksitet. Bare du har modet til at handle!
Inact som partner
Vi ser igen og igen, hvordan mindre virksomheder kan opnå markante resultater, når de tør tage fat i kompleksiteten - ikke for at gøre alting simpelt, men for at gøre det rigtige simpelt.
Netop det er kernen i vores tilgang hos Inact - at hjælpe dig med at omsætte data indsigt til handling. For valide data er ligegyldige, hvis man ikke ved, hvad man skal gøre med dem.
Vil du vide mere om, hvordan kompleksitet påvirker din forretning og hvad du konkret kan gøre ved det? Så lad os tage en uforpligtende samtale.