Økonomichefen vil reducere lagerbindingen med 15 % inden årsskiftet. Indkøb ved godt, at der ligger varer, som burde være væk. Men ingen kan sige præcist hvilke, og ingen vil være den, der skærer i den vare, kunderne står og venter på.
Når du skal reducere lagerbinding, er det første spørgsmål ikke, hvor meget du kan skære. Det er, hvorfor hver del af lageret ligger der. Lager, der findes, fordi leverandøren kun sælger i partier af 2.400 stk., kræver et helt andet greb end lager, der findes, fordi ingen har stoppet indkøbet af en vare, der ikke sælger mere.
Her får du en enkel måde at dele lageret op på, et regneeksempel, der viser, hvad de forskellige greb frigør, og hvad de koster, og et ærligt bud på, hvad du kan forvente.
Lagerbinding er den kapital, der står i varer på hylden, indtil de bliver solgt eller brugt. Noget af den bygges op med vilje, f.eks. før en sæson. Men den del, der binder kapital uden grund, vokser gennem mange små ja'er.
Indkøb tager en større ordre hjem for at få mængderabat. Salg beder om ekstra af en vare, fordi en stor kunde måske bestiller. Sikkerhedslageret blev sat højt, dengang leverandøren var ustabil, og ingen har rørt det siden. En ny variant kommer ind i sortimentet, og den gamle bliver aldrig udfaset. Hver beslutning giver mening på dagen.
Summen ser du først i balancen. Og her bliver lager og likviditet to sider af samme sag: Hver krone i lageret er en krone, du ikke har på kontoen til løn, investeringer eller afdrag. Oven i det kommer lageromkostningerne: renter, plads, håndtering, svind og risikoen for, at varen ender som ukurans.
Del ikke lageret efter lokation eller varegruppe, men efter årsag. For hvert varenummer kan du dele beholdningen op i fire dele:
Opdelingen ændrer samtalen. "Lageret skal reduceres med 15 %" bliver til fire konkrete spørgsmål, der hører hjemme forskellige steder.
Du behøver ikke starte med hele lageret. Start med de varenumre, der binder mest kapital.
Eksemplet er konstrueret, men tallene hænger sammen, så du kan regne efter.
Et varenummer koster 250 kr. pr. stk. Forbruget er jævnt: 400 stk. om måneden eller 4.800 stk. om året. Leverandøren har en minimum ordremængde på 2.400 stk., så du bestiller to gange om året. Sikkerhedslageret i ERP står til 300 stk.
Ud fra de tal burde du i gennemsnit have 2.400 / 2 + 300 = 1.500 stk. på lager. Tommelfingerreglen gennemsnitslager = halv ordrestørrelse + sikkerhedslager forudsætter jævnt forbrug og hele leverancer, så brug den som pejlemærke, ikke som facit. Den faktiske gennemsnitlige beholdning det seneste år var 1.900 stk., altså 475.000 kr.
| Del af lageret | Ændring | Frigjort kapital | Løbende omkostning |
|---|---|---|---|
| Mulig overskudsbeholdning | Op til 400 stk. → 0 | Op til 100.000 kr. | Ingen, hvis overskuddet bekræftes |
| Sikkerhedslager | 300 → 200 stk. | 25.000 kr. | Ingen, hvis beregningen holder |
| Cyklusbeholdning | 1.200 → 600 stk. | ca. 147.000 kr. | ca. 24.000 kr. mere i indkøb om året |
De 400 stk. er forskellen mellem den faktiske og den beregnede gennemsnitsbeholdning. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at der ligger 400 stk. for meget på lager.
Måske er der en kendt årsag, f.eks. en stor kundeordre der er på vej. Viser en gennemgang af den aktuelle beholdning og de planlagte indkøb, at der reelt ligger 400 stk. for meget, kan du frigøre 100.000 kr. ved at lade beholdningen falde uden at genbestille tilsvarende. Det koster ikke noget løbende. Det tager bare så lang tid, som forbruget tager: her en måned.
Sikkerhedslageret blev sat, da leveringstiden svingede mere end i dag. En ny beregning på det seneste års efterspørgsel og leveringstider giver 200 stk. Det frigør 25.000 kr., forudsat at de nye data er repræsentative. Ellers flytter du bare risikoen over på servicegraden.
Cyklusbeholdningen er den største del af lageret, og det er også det dyreste at røre ved. Leverandøren vil gerne halvere minimumsordren til 1.200 stk., men hæver stykprisen 2 %, fra 250 til 255 kr. Den gennemsnitlige cyklusbeholdning falder fra 1.200 til 600 stk., og værdien falder fra 300.000 til 153.000 kr. Det frigør ca. 147.000 kr.
Til gengæld betaler du 4.800 × 5 kr. = 24.000 kr. mere for varerne om året, og du lægger fire ordrer i stedet for to. Om det kan betale sig, afhænger af, hvad det koster dig at have varen på lager.
Antag, at det koster 20 % af lagerværdien om året (renter, plads, håndtering, svind og ukurans), og at hver ordre koster 500 kr. at håndtere:
Netto sparer du ca. 4.400 kr. om året og frigør knap 150.000 kr. Under de antagelser kan det betale sig, men besparelsen er lille. Ved en prisstigning på omkring 2,4 % går regnestykket i nul. Brug din egen sats for lageromkostninger. Den varierer fra virksomhed til virksomhed, og det er den, der vipper regnestykket.
Læg mærke til rækkefølgen. Det greb, der frigør mest kapital, er det eneste, der koster noget løbende. Det billigste greb kan frigøre mindre kapital, men til gengæld hurtigere, hvis overskuddet er der. Og ikke alle varenumre har alle tre lag. Eksemplet er valgt, fordi det viser dem på én gang.
Der findes ikke en procentsats, der passer på alle lagre. Hvor meget kapital du kan frigøre fra lageret, afhænger af, hvor stor en del af lageret der ligger i hvert lag. Består lageret mest af cyklusbeholdning og velberegnede sikkerhedslagre, er der ikke meget at hente, uden at det går ud over servicegraden eller indkøbspriserne. Ligger der meget uforklaret beholdning, er der mere.
Tre ting er værd at have med, når du sætter målet.
Lagerværdi og likviditet er ikke det samme. Overskud forbedrer likviditeten, når du bruger den eksisterende beholdning i stedet for at købe nyt ind. Du undgår nye udbetalinger, mens lagerbindingen falder. Varer uden bevægelse er anderledes. Sælger du dem under kostpris, får du mindre ind, end lagerværdien siger. Skrotter du dem, falder lagerværdien, men du får ingen kontanter. Du sparer plads og fremtidige omkostninger, og nedskrivningen rammer resultatet.
Grebene virker i forskelligt tempo. Overskud forsvinder i takt med forbruget. Nye sikkerhedslagre slår igennem, efterhånden som de næste ordrer bliver lagt efter de nye parametre. Mindre partier kræver en forhandling og en ny aftale med leverandøren.
Mål på mere end lagerværdien. Følg den sammen med lagerdage og servicegrad, så du kan se, om lageret faldt, fordi du fjernede det rigtige, eller fordi du løb tør. Se de 7 lagernøgletal, og læs om balancen mellem servicegrad og kapitalbinding.
Vil du se, hvad andre har nået, så har Hans Følsgaard bragt lagerbeholdningen ned fra 118 til 88 mio. kr., og Fritz Hansen frigav 13,2 mio. kr. ved at arbejde med differentieret sikkerhedslager. Det er konkrete virksomheders resultater, ikke et benchmark for dit lager.
En oprydning sænker lageret én gang. Den ændrer ikke de beslutninger, der byggede det op. Oprettes nye varer stadig uden en lagerpolitik, accepteres nye minimumsordrer uden et regnestykke som det ovenfor, og har alle varer stadig samme servicegrad, vokser lageret tilbage.
Så stil de fire spørgsmål løbende, ikke kun når økonomichefen ringer. Hvilke varenumre har beholdning, som cyklus og sikkerhedslager ikke forklarer? Hvilke sikkerhedslagre bygger på gamle data? Hvor koster en stor minimumsordre mere i lageromkostninger, end prisfordelen sparer? Og hvilke varer har ikke bevæget sig siden sidste gennemgang?
Spørgsmålene er nemme at stille for ét varenummer. Det svære er at besvare dem for tusindvis af varenumre på én gang og holde svarene opdaterede, når efterspørgsel og leveringstider ændrer sig.
Inacts lageroptimering viser, hvilke varer der binder kapital, og prioriterer dem efter betydning og efterspørgsel. Derfra kan du tilpasse sikkerhedslager, servicegrad og genbestilling efter varens rolle, så du frigør kapital fra lageret dér, hvor det ikke beskytter noget.