Beslutningen om at introducere et nyt produkt gør ikke bare jeres sortiment større – det gør jeres forretning mere kompleks.
Men beslutningen bliver sjældent taget i drift, lager og indkøb, hvor konsekvenserne ellers mærkes.
Den bliver taget i salg, hvor en sælger ser en mulighed:
Sortimentet skal udvides med et specialprodukt til en kunde i Tyskland.
Kunden efterspørger det. Potentialet er tydeligt.
Så I gør det rigtige – på papiret:
I finder en leverandør med en passende MOQ, accepterer en længere leveringstid og tager varen på lager for at kunne levere hurtigt.
Men det nye produkt skaber ikke bare ny omsætning – det skaber ny kompleksitet i drift, indkøb og lager:
Indkøb skal navigere i nye MOQ’er, leveringstider og leverandørkrav.
I driften opstår spørgsmålet:
“Hvordan skal vi egentlig styre det her produkt?”
Men der er ikke noget svar – for det blev ikke afklaret, da beslutningen blev taget.
Og forecast? Der er ingen historik. Så disponeringen bliver baseret på mavefornemmelse og manuelle vurderinger – og ender ofte i restordrer eller overlager.
Salg fortsætter med at love produktet til kunderne.
Imens bliver disponeringen manuel, fordi produktet falder uden for jeres nuværende setup og derfor skal vurderes manuelt igen og igen.
Og det er ikke et enkeltstående tilfælde. Det er et mønster.
Problemet er ikke, at I tager beslutningen.
Det er, at I tager den uden at se konsekvenserne.
For selvfølgelig skal I introducere nye produkter – I skal bare forstå, hvad de indebærer.
Hvis I ikke gør det, viser det sig i jeres hverdag.