Planen ser altid god ud, så længe den står i salgsarket. Væksten er fordelt på kunder, produktgrupper og kvartaler. Pipeline ser lovende ud. Kampagnerne er planlagt. Målet er tydeligt.
Så rammer planen din supply chain, og spørgsmålene starter. Kan leverandørerne følge med? Har lageret de rigtige varer? Er kapaciteten der, når efterspørgslen kommer? Og hvad betyder planen for kapitalbinding, margin og likviditet?
Her opstår behovet for sales operations planning. Ikke som endnu et møde i kalenderen, men som en fast proces, hvor du kobler forventet efterspørgsel med det, virksomheden faktisk kan levere.
Uden et fælles planlægningsforløb får du hurtigt flere versioner af fremtiden. Salg kigger på pipeline og kampagner. Supply chain læner sig op ad historisk aftræk. Indkøb vurderer lead time, leverandørvilkår og minimumsordrer. Regnskab ser budget, lagerværdi og working capital.
Hver afdeling har brug for sit eget perspektiv. Men du har brug for én samlet plan, der kan bruges til at træffe beslutninger på tværs.