Standarder og det unikke i én og samme virksomhed
I mine efterhånden mere end tusinde projekter i salg har jeg igen og igen hørt sætningen:
"Jamen, vi er jo helt specielle."
Den bliver som regel sagt med et smil – men også med en underliggende antydning af, at standardløsninger ikke helt passer til os.
Og det forstår jeg godt.
For mange virksomheder – især blandt små og mellemstore produktions- og handelsvirksomheder – har deres egne nuancer. Det kan være særlige kunderelationer, komplekse leverandørkæder, tekniske produkter eller dybt specialiserede medarbejdere. Det er netop den kompleksitet, som CEO’en, supply chain-direktøren og indkøbsdirektøren skal kunne navigere i – og som enhver god rådgiver skal forstå, før samarbejdet kan skabe reel værdi.
Men det betyder ikke, at alt er unikt.
Når man skiller en virksomhed ad og analyserer strukturerne bag, viser det sig oftest, at visse elementer går igen på tværs af de fleste virksomheder – uanset industri. Der er grundlæggende byggesten, som alle virksomheder må forholde sig til, hvis de ønsker skalerbarhed, effektiv drift og forbedret profitabilitet.
Jeg har arbejdet med IT og SaaS i mange afskygninger – fra online jobplatforme til e-learning, fra Enterprise Architecture til nu Supply Chain Intelligence – og ét mønster går igen:
Der findes fundamentale principper og processer, som med fordel kan implementeres med afsæt i best practice – også i virksomheder, der føler sig "specielle".
Hos Inact bruger vi derfor ofte 80/20-reglen i mødet med nye kunder: Ja, din virksomhed har sine unikke træk, men op til 80% af de strukturelle udfordringer kan adresseres med gennemprøvede løsninger, velafprøvede processer og standardiseret teknologi.